Plankton dynamikken i Disko bugten – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Arktisk Station > Aktiviteter i 2010 > Plankton dynamikken i ...

28. april 2010

Plankton dynamikken i Disko bugten

Gennem de sidste 20 år har vi undersøgt plankton dynamikken på en 300 m dyb lokalitet ca. 1 sømil ud for Qeqertarsuaq. De første mange år er blevet brugt på at beskrive grund elementerne i  plankton fødekæden i Disko bugten. De sidste par år har vi fokuseret meget på plankton successionen i relation til isen opbrud specielt de store vandloppers økologi. 

De store vandlopper tilhørende slægten Calanus er en nøglegruppe i arktiske økosystemer. Dedominerer dyreplanktonet, er den væsentligste græsser af planteplanktonet og udgør dervedfødegrundlaget for en lang række fisk, havfugle og – pattedyr (Figur 1). Karakteristisk for Calanus er at de ophober store mængder fedt, og der sker således en opkoncentrering fra 10-20 % fedt iplanteplankton til 50-70 % i Calanus. Man mener at denne fedtbaserede energistrøm er denprimære årsag til de store populationer af fisk, fugle og pattedyr i arktiske områder. Der er dogstore forskelle mellem de tre Calanus arter der dominerer dyreplankton i Arktis. C. glacialis og C.hyperboreus er fedtholdige arktisk arter, mens C. finmarchicus har atlantisk oprindelse og ermindre, mindre fedtholdig og hurtigere voksende. En karakteristisk og central hændelse i planktonsuccessionen i arktiske marine økosystemer erdisse store vandloppers vandring fra de bundnære lag til det produktive overfladelag i forbindelsemed planteplanktonnets forårsopblomstring.

De arktiske C. glacialis og C. hyperboreus kan læggeæg før forårsopblomstringen dvs. uden føde, mens den sydfra kommende atlantiske C.finmarchicus kræver at forårsopblomstringen er i gang for at de kan reproducerer sig. Strategienmed at lægge æg før forårsopblomstringen kan være en tilpasning til de uforudsigeligefødebetingelser i et arktisk miljø med variabelt isdække, men i takt med den globale opvarmninger tidspunktet for forårsopblomstringen blevet mere forudsigelig da opblomstringen nu primærtstyres af lysindstrålingen, frem for isdækket. I en varmere fremtid vil fordelen ved at lægge ægtidligt formodentlig ændres til en ulempe i konkurrencen med den sameksisterende C.finmarchicus. Foreløbige undersøgelser tyder på at C. finmarchicus allerede nu har vundet frempå bekostning af C. hyperboreus og C. glacialis langs den sydlige del af den grønlandskevestkyst. Hypotesen bag projekter er at forskelle og ændringer i de tre Calanus arters fysiologiske rater vilføre til tilsvarende ændringer i populationsdynamikken. Således vil et varmere klima føre tilændringer, ikke kun i den samlede population af Calanus, men også i sammensætningen, med enøget dominans af C. finmarchicus. Dette kan have store implikationer for de større dyr der erafhængige af de fedtholdig arktiske Calanus. Der vil blive udført undersøgelser tre stede langs den grønlandske vestkyst, i Godthåbsfjorden,  havet udfor Nuuk ( se http://www.natur.gl/index.php?id=703), og fra Arktisk station ved  Qeqertarsuaq .

Målinger af grundlæggende fysiologiske parametres afhængighed af temperatur og fødetilgængelighed vil blive kombineret med viden om den sæsonmæssige og rumlige udbredelse af de tre Calanus arter, Calanus finmarchicus, C. glacialis og C. hyperboreus. Dette giver mulighed for at etablere en dynamisk populationsmodel for Calanus der kan bruges i en evaluering af hvorledes Calanus responderer på et ændret klima. På denne måde opnås mulighed for ikke blot at iagttage de ændringer der foregår når klimaet ændres, men også for at kunne forstå mekanismerne bag og derved øge pålideligheden af forudsigelser af det marine økosystems respons. Resultaterne vil være relevante, ikke bare for Vestgrønlandske økosystemer, men for hele det arktiske område. 

Figur Tekst – De store vandlopper af slægten Calanus har en central rolle i de arktiske havområder som græssere på planteplankton og føde for en lang række organismer. Samtidigt er Calanus vigtige for bunddyrene i det deres tunge fækalier hurtigt bundfældes og udgør et væsentlig føde tilskud til bunddyrene. Yderligere information: Professor Torkel Gissel Nielsen, e-mail tging@aqua.dtu.dk, telefon +4533963424, mobil +4525580657